Materialer og sikkerhed: De fleste er engangsplastikpipetter, som skal være ikke-toksiske og have god biokompatibilitet for at forhindre prøvekontamination. For eksempel er polyethylen gennemsigtig og fleksibel, hvilket gør den velegnet til rutinemæssige applikationer; for procedurer, der kræver høj-temperatur eller kemisk resistens, bør polypropylen- eller glasmaterialer dog overvejes.
Graduering og præcision: Klare,-slidbestandige gradueringsmærker er afgørende; fine underinddelinger-såsom trin på 0,1 ml-faciliterer præcise operationer, såsom prøvetilsætning eller fortynding. Høj-præcisionsprodukter er typisk kalibrerede og har lave toleranceværdier (f.eks. ±0,05 ml).
Sterilisering og emballering: Mange applikationer kræver et sterilt miljø; som følge heraf kan produkter steriliseres via gammabestråling eller ethylenoxidbehandling og leveres ofte i individuel emballage (f.eks. papir-plastikposer) for at forhindre kontaminering. Ikke-sterile versioner er velegnede til generelle laboratorieforsøg.
Anvendelsesscenarier: Disse pipetter bruges i vid udstrækning inden for områder som molekylærbiologi, cellekultur, klinisk diagnostik og uddannelseslaboratorier. Ved cellemanipulationsprocedurer skal der udvises forsigtighed for at undgå at ridse kulturskåle; omvendt skal pipetterne i kemiske forsøg udvise korrosionsbestandighed.